Carl Barks - Biografi
Der er udgivet en række bøger om Carl Barks - hans liv og værk. Check "Barks bibliografi"
Herunder findes en kortere web-biografi - der blandt andet lægger vægt på at linke hændelser i Barks liv til hans historier om Anders And & Co. Naturligvis med angivelse af dansk(e) udgivelse(e).
Barks Biografi
1901 | Carl Barks blev født den 27. marts 1901 på en farm i byen Merrill i Oregon. Han var yngste barn af William og Arminta Barks. |
![]() |
|
1910 | Barks' familie flytter til Californien - Det er her han begynder at tegne ca. 10 år gammel. |
1916 | Barks mor dør, og Barks forlader skolen - 15 år gammel - for at hjælpe sin far på farmen. Barks fortsætter med at tegne - og tager et brevkursus der hedder: " London School of Cartooning". |
1918 | Med 100$ på lommen og en lyst til at tegne forlader han familiens farm og drager til San Francisco. Han vil være bladtegner, men opdager snart, at der er mange gode tegnere, så det er svært at få job som nybegynder. Han må derfor nøjes med en række forskellige andre jobs, F.eks. bybud på et trykkeri til en ugeløn på 13$. |
1920 | Barks tager tilbage til Oregon. |
1923 | Barks bliver gift for første gang. |
1928 | Barks arbejder på freelance basis for en række humorblade - blandt andet tegnede han for "Calgery Eye Opener". |
1930 | Barks bliver separeret og flytter tilbage til Oregon. |
1931 | Efter depressionen i USA er Barks igen arbejdsløs - og flytter til Minneapolis hvor han igen får job på "Calgery Eye Opener". Han er fastansat her frem til 1935. |
1935 | Barks tager til Disney studierne for at søge job. Han har en stak af sine bedste tegninger med. Efter et par "test tegninger" får han et job. Hans job er at tegne alle detaljetegningerne i tegnefilm. Der går dog ikke længe før han bliver overflyttet til manuskriptafdelingen. Her bliver han i 7 år og er medansvarlig på 36 korte Anders And film (se en liste over de 36 film). |
1942 |
Barks bliver aldrig helt tilfreds med at arbejde
i Disney's filmstudier, som har forlader den 6. November. Sammen med Jack Hannah arbejdede han dog på manuskriptet til "Donald Duck Finds Pirate Gold". Tegnefilmen bliver aldrig til noget - men i stedet bliver det til en tegneserie (Four Colour #9 - På dansk i Guldbog nr. 1). Barks flytter til San Jacinto - øst for Los Angeles - sammen med sin anden kone, Clara. Planen er at starte en hønsefarm. Han fortsætter med at sælge tegninger til en række magasiner. |
1943 |
Barks håb er engang at kunne leve af at tegne
sin egen tegneserie - men bruger "ventetiden" på at tegne
Disney-serier til "Western Publishing". Det er "Western
Publishing", der udgiver bladet "Walt Disney's Comics and Stories". Den første Barks historie bliver trykt i WDC var i # 31; The Victory Garden (På dansk "Køkkenhaven" i Guldbog nr. 2). Barks har fundet det job der passer til hans temperament og tempo. Han skriver manuskripterne i hånden - finpudser dialog og gags, tegner selv skitser og de færdige tegninger. Op gennem 40'erne arbejder Barks med at udvikle og finpudse sin stil - og ikke mindst at udvide det dengang lidt snævre Disney-univers. Fra Vicorian Garden udkommer i april 1943 til september 1965 skriver og tegner Barks i alt 6.371 sider til det Amerikanske Disney blad. |
1944 | Andeby (Duckburg) nævnes for første gang; på et skilt i et vindue. Det er i historien The tight wire artist - WDC 49 (Oktober 1944. Dansk: På slap linie. Trykt 3 gange. F.eks. i "Bedste Historier om Anders And" nr. 6. |
1947 | Barks opfinder Joakim Von And/Onkel Joakim (Uncle Scrooge). Han optræder første gang I den legendariske historie: "Christmas on Bear Mountain" (Dansk: Jul på Bjørnebjerg. Han været trykt på dansk 5 gange - senest i Anders And & Co. nr. 50 1997). |
1948 | Barks opfinder Fætter Højben (Gladstone Gander). |
1951 | Bjørne Banden (Beagle Boys) optræder for første gang i en Barks historie. |
1952 | Georg Gearløs (Gyro Gearloose) bliver opfundet. Vel nok den figur der i karaktertræk minder mest om Barks selv. |
1961 | Hexia de Trick bliver opfundet. |
1966 | 30. juni går Barks på pension i en alder af 65. |
1968 | Barks begynder at male olie malerier - af ænder. |
1971 | Barks får tilladelse fra Disney til at male Olie malerier med Disney motiver. Frem til 1976 maler han 122 olie malerier. |
1994 | På trods af, at Barks i mange historier har
taget sine læsere til fremmede og eksotiske lande, er Barks' første
rejse uden for USA i 1994. Det er i forbindelse med Anders And's 60 års
fødselsdag. Dette besøg bringer ham blandt andet til Danmark hvor han i
flere omgange bliver hyldet som en rockstjerne. Et stort udvalg af hans Olie
malerier udstilles på national museet.
|
2000 | Barks dør den 25. August 2000 af leukæmi 99 år gammel. |
Barks Forside / Samlede værker / Barks Downloads / Barks links / Guldbøger / Barks News / Barks Biografi / Barks Filmografi / Barks Bibliografi / Persongalleri / Barks Citater